Forlaget Amulet. Frederiksstadsgade 11, 3. sal. tv. 1667 København. CVR.: 39816881. Facebook. Instagram. forlagetamulet(at)gmail.com. +45(23)270932. Emil Hee, Jakob Slebsager Nielsen & Paw Poulsen

Forside, UdgivelserPodcast, Bidrag, Presse, Info, Kurv



Et litterært aktivistisk magasin. Amulet Magasin 3 rummer bidrag fra bl.a. Glenn Bech, Ursula Andkjær Olsen og amerikanske Dionne Brand (på dansk ved Mikas Lang). Her er digte, prosa, essays, dagbogsnotater, plakatagtige slogantekster. Skønhed og vrede. Det er modige tekster, som tør beskæftige sig med fælles traumer og med vor tids allermest brændende problematikker. Handel med slavegjorte og arven herfra. Det voldelige i et binært kønssystem. Sorgen over at miste: nogen, noget, sig selv, et sted, et tilhørssted, et navn.

Amulet Magasin 3 er et magasin til alle, der er trætte af at føle sig alene. Litteraturen er en mulighed for at blive fælles. Det ved norske Marjam Idriss, hør bare: “Jeg hater å være jeg, tenker jeg på litteraturarrangementet. Jeg vil heller være vi. Det er en ensom tanke, men den er ikke håpløs. Den er begynnelsen på noe.” Amulet Magasin 3 er begyndelsen på noget. Udgivet: 31. marts 2023.

164 sider
210x297mm
ISBN: 978-87-971910-6-4

Køb (Saxo) ︎︎︎
Alfred Jacob Bévort, Athena Farrokhzad, Deniz Kiy, Dionne Brand (på dansk ved Mikas Lang), Emil Elg, Fie Martens Ljungmann, Glenn Bech, Joakim Kruse Lykke, Joan Rang, Marjam Idriss, Runa Marie Luth, Silas Aliki, Ursula Andkjær Olsen.




At performe transkønnet vrede af Gry Stokkendahl Dalgas (f. 1990) er en rasende bog. Det er en flerstemmig bog. Det er en mangesidet bog med et helt enkelt formål: Det er en bog, der med hele sit væsen ønsker at forbedre den behandling, man byder transkønnede i Danmark. Projektet er båret af en renhjertet søgen efter, som det hedder i bogen, at ”være en del af en flok. Fordi det er jeg: Jeg er en af de behandlede”. Det er stort og smukt at tage den stemme på sig. Med vreden kan verden forandres. Den kan blive smukkere. Bogen bærer ikke mindre end fire genrebetegnelser: digt, oversættelse, essay og fanfiction. Udgivet: 30. september 2022.

196 sider
194x145mm
ISBN: 978-87-971910-5-7

Køb (Saxo)︎
Gry Stokkendahl Dalgas (f. 1990) er en prisvindende ung, dansk forfatter. Hun debuterede i 2019 med digtsamlingen Det er herfra jeg vil begynde at tale, disse ord kan finde vej (Ovbidat), som bl.a. modtog Munch-Christensens debutantpris.


Hjertet er en fold med heste er et kollektivt, flerstemmigt værk om psykiatrien, der udover de to forfattere bag – Anna Rieder & Sidsel Ana Welden – også inviterer andre stemmer ind, både fra den syge, den pårørende og lægen, der sidder på den anden side af bordet. En kollektiv sårbarhed. Omsorg og modstand. Bogen er printet på farvede sider, i lyseblå, lyserød og gul, der mimer de traditionelle pastelfarvede journaler fra sundhedsvæsenet. Arkene er blandet tilfældigt, inden bogen gik i tryk – så hver bog er unik og har sin helt egen blanding af farver. Udgivet: 29. april 2022.

296 sider
150x200 mm
ISBN: 978-87-971910-4-0

Bestil på Saxo.com ︎︎︎
Asta Olivia Nordenhof, Birgit Bundesen, Jakob Jakobsen, Fine Gråbøl, Gry Stokkendahl Dalgas, Melanie Kitti, Laura Winther Schøler, Anna Rieder, Sidsel Ana Welden, Sebastian Nathan


Amulet Magasin 2. Et litterært aktivistisk magasin, der tager tråden op fra det første nummer. Teksterne i magasinet er optaget af fællesskabet, af raseriet, af samfundets vanvid, og af akutheden. Som Silas Aliki skriver i deres essay: ”Der må findes en måde at skrive på, som er rasende. Jeg er træt af lavmæltheden som skjold”. 12 tekstbidrag samt 22 punkt-til-punkt tegninger, tegn-selv-amuletter, bagerst i udgivelsen. Udgivet: 8. oktober 2021.

248 sider
130x240mm
ISBN: 978-87-971910-3-3

Køb (Saxo)︎

Tekster: Isha Neman, Lukas La Cour, Fateme Ekhtesari (gendigtet fra persisk af Shadi Angelina Bazeghi), Shadi Angelina Bazeghi, Rosa Marie Frang, Pernille Abd-El Dayem, Karoline Franka Foldager, Jackie Wang (på dansk ved Jonas Eika & Nanna Dahler), Silas Aliki (på dansk ved Jakob Slebsager Nielsen), Priya Bains, Trille, Theodor Præst Nymark Jensen.

Grafiske bidrag: Kasper Pyndt, Christian Kirch Knudsen, Valdemar Bisgaard, Dorte Limkilde, Ellen Leer, Nicolai Schmelling, Anna Gunvor, Rasmus Svane Jensen, Osvald Landmark, Frederik Wendt, Jonas Baun, Esben Ild, Signe Bagger, Frederik Galsgaard, Kirsten Lauge, Kasper Ledet, Linea Lan Ca Fabricius, Katrine Thorup, Anette Bodi Grau, Tor Schøning Johannesen, Hans Høite Augustenborg, Carl Johan Jacobsen.


Honey Moon er en debutdigtsamling af Sebastian Nathan. Digtsamlingen kredser om et break-up, en ung forelskelse og en særlig sorg, som hele tiden bærer kærligheden og skønheden i sig. Midt i det sorgfulde er digtene fyldt med en ømhed og et nærvær – det er helt igennem inspireret og båret af en inderlig tro på, at sproget vil én det godt. Ordene lever. De er her sammen med én, ligesom verden i øvrigt: højhusene, himlen, gæssene, der skræpper i solnedgangen, drengene, der kører ræs rundt om hospitalet. Digtene, skriften i Honey Moon etablerer en verden, et nærværende rum, som ikke blot har plads til, men ligefrem bygger på følsomhed, sårbarhed, ømhed. Hengivenhed, skønhed og sorg. Det er en forelsket skrift, på samme tid krystalklar og svimlende. Og som viser os, at en anden måde at være i verden på er mulig. Følsomhed som politisk kraft. Udgivet: 27. august 2021.

80 sider
170x240mm
ISBN: 978-87-971910-2-6

Køb (Saxo)︎

Sebastian Nathan (f. 1996) er uddannet fra Forfatterskolen. Honey Moon er hans debut. Modtager af Munch-Christensens Debutantpris 2022. Shortlistet til Bogforums Debutantpris, Poesiens Pris og Blixenprisen.


Anna Rieder og Sidsel Welden har i et samarbejde med Amulet produceret de smukkeste og klogeste brochurer rettet til læger og behandlere i det psykiatriske system. Brochurerne vender den traditionelle henvendelse fra læge til patient på hovedet – og lader patienten komme til orde. I et psykiatrisk system, hvor det ofte er lægens sprog, der dominerer, er dette et aktivistisk projekt i sig selv. Brochurerne opstilles på psykiatriske afdelinger, modtagelser og ambulatorier landet rundt – og indgår som et led i en udgivelse på Amulet, som vi håber at udgive i løbet af 2021. De tre brochurer bærer titlerne ”Ti gode råd til lægen”, ”Magisk tænkning” og ”Symptomoversættelse” og er skrevet ud fra et ønske om at skabe plads til et andet sprog at tale om sygdom med – og åbne op for et andet blik på, hvad der opfattes som symptomer eller sygeligt. Udgivet: 31. oktober 2020.

Udstillet i Aarhus Kunsthal november 2020. Modtager af Bukdahls Bet – Den Smalle Litteraturpris 2021. Interview med Anna Rieder og Sidsel Welden i Information︎︎︎

Trado er en kollektiv digtsamling i tre dele, der tilsammen udgør et værk – én skrevet af den rumænske digter Svetlana Cârstean; én af den svenske digter, dramatiker og kritiker Athena Farrokhzad; og én fælles. Svetlana Cârstean og Athena Farrokhzad mødte hinanden på en oversætterworkshop i 2012. Mødet resulterede i, at de oversatte hinandens debutdigtsamlinger til svensk respektive rumænsk, uden at kunne tale hinandens sprog. Trado er en fortsættelse af dette samarbejde. Her er originalen en konsekvens af oversættelsen – i et digt om arv, forræderi og kærlighed, hvor to stemmer væver sig ind og ud af hinanden og bytter plads. Udgivet: 30. april 2021.

172 sider
127x202mm
ISBN: 978-87-971910-1-9

Læs gratis efterord︎︎︎
Køb (Saxo)︎

Athena Farrokhzad (f. 1983) er en svensk digter, dramatiker og kritiker. På dansk er tidligere udkommet Vitsvit (2014) og Som om katastrofen ikke allerede var her (2017). Svetlana Cârstean (f. 1969) er en rumænsk digter, journalist og oversætter. Hun er forfatter til fire digtsamlinger og udgives med Trado for første gang på dansk.

Oversat fra svensk og med efterord af Jakob Slebsager Nielsen.


Amulet Magasin 1. Et litterært aktivistisk magasin. 25 tekster. Magasinet består af bidrag fra markante danske forfattere som Asta Olivia Nordenhof, Dorrit Willumsen og Hans Otto Jørgensen, udenlandske forfattere som Édouard Louis og Athena Farrokhzad samt bidrag fra yngre forfattere og debutanter. Teksterne i magasinet taler fra et sted, hvor katastrofen allerede er indtruffet, fra et opgør med alle autoriteter, som hegner mennesker inde – fra asylsystemet til arbejdsmarkedet og helt ind i familien. Udgivet: 13. marts 2020.

440 sider
156x219mm
ISBN: 978-87-971910-0-2
Levering 2-6 dage

Køb︎
Pressemeddelelse
Find forhandler

Asta Olivia Nordenhof, Deniz Kiy, Najib Mazloum, Cecilie Lind, Jens Kæmpe, Dorrit Willumsen, Odai Al Zoubi, Emil Elg, Rasmus Daugbjerg, Athena Farrokhzad, Amalie Sehested Rom, Hans Otto Jørgensen, Axel Isager Sørensen, Maja Lee Langvad, Glenn Bech, Hanne Højgaard Viemose, Karoline Franka Foldager, Burcu Sahin, Ines al Abassi, Édouard Louis, Anna Rieder, Mikael Stenstrup, Caroline Albertine Minor, Sigurd Mathiesen, Valeriy Pecheykin



Ovbidat Magasin Nr. 1. Et litterært aktivistisk magasin. 23 tekster og 18 reklamer. Magasinet består af bidrag fra etablerede forfattere som Jonas Eika, Kirsten Thorup og Peter Laugesen samt yngre forfattere og debutanter – og grafiske bidrag fra både ind- og udland. Udgivet: 3. maj 2019.

250 sider
180x240mm
ISBN: 978-87-971331-0-1  
Udsolgt

Pressemeddelelse
Gratis PDF version︎

Kirsten Thorup, Cecilie Lind, Nis-Christian Bredholt, Ida Koefoed Nielsen, Anna Rieder, Marie Hjørnet Nielsen, Lone Aburas, Kristine Karlshøj Leopold Petersson, Emeli Bergman, Cæcilie Højberg Poulsen, Rolf Sparre Johansson & Jonas Eika, Sara Ridder, Athena Farrokhzad, Arazo Arif, Peter Laugesen, Rasmus Daugbjerg, Jonathan West Carstensen, Liv Nimand Duvå, Glenn Bech, Johan Espersson, Jacob Skyggebjerg, Hannah Lutz